Hvilket udtryk skal jeg vælge på mit portræt?

Mange spørger mig: “skal jeg  smile på billedet?”

Det er der lette og komplekse svar på. Det simpleste svar er: “smil og verden smiler til dig”, eller “det kan du selv bestemme for det er jo dit billede”.

Det næste svar er et modspørgsmål: “hvad skal du bruge billedet til, og hvad skal du fortælle med det?”, hvorefter man er henne i en samtale med de komplekse svar.

Et portræt du skal bruge i arbejdssammenhænge, skal oftest bruges i nye kontaktsituationer, og derfor har du brug for at signalere mange ting på én gang: at du har troværdighed, kompetence, samarbejdsvilje og menneskeligt overskud. Samtidig skal billedet også gerne være en god ambassadør for hele virksomhedens profil og værdier. Og derfor er det også pludselig hele billedet, der er en del af signalgivningen: hvordan er du klædt?, hvordan er din positur?, hvordan holder du hovedet?, hvad sker der i dine øjne?, hvilken fysisk ramme står du i, hvad sker der i baggrunden? osv. Det er her der bliver trukket en streg imellem det balancerede bevidste forretningsportræt med et lille menneskeligt glimt i øjet, og det private billede, hvor man skal bare se brandhamrende godt ud og stå på en alpetop, for at kunne være med i facebooks glitterunivers.

Og det er hér den professionelle erhvervsfotograf, med sine billeder og kundskaber adskiller sig fra andre. For der kan ligge en forretningsmæssig beslutning i, hvilke signaler lederen skal afgive, ved publikationen af billedet. Og hvor arbejdende man skal se ud. Er der grund til at være glad eller koncentreret i forhold til den opgave der ligger foran os som virksomhed og ledelse, og i forhold til det vi har præsteret hidtil? Og hvordan ønsker lederen at fremstå og blive forstået af sin omverden både internt og eksternt? Efter svar på det, er det opgaven for fotografen, at finde den rette balance mellem de billedelementer der indgår, og trylle det rette udtryk frem hos personen.

Så jeg er som fotograf ofte i den situation, at jeg først må vide hvad virksomhedens og lederens situation er, hvorefter vi vælger våben i forhold den signalværdi vi ønsker at opnå + at der skal doseres en god portion beherskelse af den menneskelige situation for fotograferingen, så det hele går op i en højere enhed. Så der ligger overvejelser i påklædningens udtryk, baggrundens signaler, personens positur, beskuerens vinkel til personen, personens ansigtsudtryk, lysindfald, farveholdning, kontrastforhold, hudtoner og fotostil i billedet som helhed osv., før vi er det rette sted med, hvad vi vil afgive af signaler i billedet – alt sammen selvfølgelig fanget og udtrykt på en ubesværet måde…

Derfor er portrættet det letteste og samtidig det sværeste motiv man kan give sig i kast med. Alle elsker at se på mennesker, men ofte aflæser vi i billedet signaler vi ikke selv er klar over – og tillægger mennesket de værdier. Så det skal vi tage nogle valg på. Og svaret på det simple spørgsmål, om man skal smile på billedet, kan trække ud i en længere snak om det rette valg af komponenter i billedet. Jeg er med min erfaring som professionel erhvervsfotograf og min uddannelse i markedsføring og NLP, klar til at give kvalificeret svar på spørgsmålet – og udføre det med ubesværet præcision bagefter. Det er da nemt nok at tage billeder, tænker folk så når de ser det. Ja ok, men lad hellere en professionel fotograf gøre det.

 

Der er lukket for kommentarer.