Dit billede afslører din indre værdi.

Et ansigt er dét billede vi kan aflæse flest detaljer i og tolker de fleste betydninger ind i, af alle billeder i hele verden.
Fra stenalderen har det været af afgørende betydning for os lynhurtigt at tolke om en person er os fjendtlig eller venligt stemt. Derfor afkoder vi ubevidst hurtigt i stenalderhjernen det vi ser i andres ansigt og fremtoning, og afgør straks hvad vi synes om den person. Først 7 sekunder senere begynder de andre hjernecentre at have arbejdet sig frem til en tolkning, som kan forsøge at ændre på det første indtryk.

På samne måde er vores indre stemming med til at sende signaler til omverdenen, som vi ikke selv helt er klar over, specielt i ansigtet hvor vores “smilemuskler” omkring øjnene ikke kan kontrolleres bevidst. Vi kan altså ikke opfattes som venlige uden at være det i vores indre stemning, for vores øjne eller øvrige fremtoning vil afsløre det.

Så politikere der ønsker at være ledere for os, skal altså være helt i synk med sig selv, for at kunne fremstå troværdige på de valgplakater der fylder vores gadebillede i øjeblikket.

Og ligesom politikerne selv må forsøge at fange deres lederskab ind hos os for at få lederskabet, således begynder andre lederes verden også at se ud. Fordi i vores tid er hierakiske systemer under nedbrydning, og ledere må også i stigende grad på samme måde gøre sig fortjent som mennesker hos medarbejderne, til sit lederskab. Styrken i denne forandring er at den formelle og den uformelle lederrolle nærmer sig hinanden og kan blive til samme person. Hvis det sker, fremkommer den engagerende leder, som formår at øge loyaliteten i arbejdsgruppen, med stærkere og bedre resultater til følge, og med en langt større sammenhængskraft i gruppen.

Du skal altså som politiker og leder formå at være et menneske, der i sin fremtoning kalder på vores tro på din troværdighed.

Branding er altså ikke nok, fordi det vil beskueren typisk gennemskue og tolke som påtaget “reklame-overflade”.

Det gode eksempel på netop det tvist, er Lars Løkkes avisannonce med buskabet om “den erfarne leder i usikre tider” – hvor vi skal forstå at “fadbamse-Lars” pludselig er den erfarne leder der ser ud i fremtiden med en klog brille dinglende let i hånden, i teksten sat op mod noget vi skal være bange for, hvis han ikke er der til at passe på os. Beskæringen af billedet har endda gjort plads til brillen så vi ser den uforstyrret af grafiske elementer, og hans figur og ansigt er skudt frem mod billedkanten, som man ellers normalt vil undgå, fordi det afkodningsmæssigt forringer vores opmærksomhed på hans ansigt som vigtigste billedelement. En mere centreret placering af hans figur ville have givet indtryk af tyngde, balance og vigtighed.
Det sjove i billedet er, at Løkkes ansigt ikke afspejler den styrke som ønskes fremstillet, men vi ser mere et åbent afventende blik, lidt tomt ud i uendeligheden. Stillestående. Der er ellers stylet med “arbejdskrøllet” skjorte og opsmøgede ærmer = “vi er i arbejdstøjet”, med stramt slips om halsen = kontrol og vilje, og lyslægning der kun kommer fra højre side, som vi ubevidst tolker som fremtiden, pga læseretningen i vores kultur.

Der er helt sikkert også blevet skudt billeder hvor Løkke kigger ud til kameraet, og dét valg af billede ville have givet os indtryk af ham som menneske og givet mulighed for troværdighed i signal-givningen. Valget af billede er i stedet faldet på at holde ham i “statsministerniveau over alle de andre kandidater”, hvor han er eftertænksom og “fremadskuende”, lidt ophøjet – men man mister derved sin mulighed for at vise ham som et menneske.

Vil du som leder fange dit lederskab ind hos folk, skal du være troværdig som menneske og dygtig som fagperson.
Vi bliver tíl i relationen til andre, og forsøger man at være en anden end sin indre værdi, bliver man utydelig og svær at afkode – og dermed vil omgivelserne tolke dig som utilregnelig eller utroværdig.

Der skal være synkronitet imellem din fremtoning og dit indre. Det er dér troværdigheden ligger – at hvile i synkroniteten, og at blive i stand til bevidst at gøre brug af de virkemidler der fremtoningsmæssigt fortæller os hvem du er i dit indre.
Det er derfor også dér du har succes, både for tilslutningen til dig som leder, men i lige så høj grad også for dig selv personligt, at du kommer i synk med dine indre værdier.

Kigger vi så på kampagnebilledet af Mette Frederiksen oplever man noget andet.
Her ser vi en person der henvender sig direkte til os, fotograferet på et tag i blæst, i et almindeligt bymiljø uden kendetegn. Hun har et stort smil på, naturligt og ganske uden forbehold, og hvor hun ikke forsøger at skjule et lidt skævt tandsæt. Håret flyver og sidder i en dagligdags hestehale-frisure. Blikket er direkte rettet mod os i en lige linie i vores øjenhøjde. Eneste signaler der giver indtryk af noget der kan tolkes som lidt ophøjet, er en flot makeup og den bløde frakke som vi ser kraven af.
Vi afkoder her et menneske der ser os og vil os. It’s as simple as that.
Man fornemmer et menneske i ro med sig selv, der har overskud til at møde os og vil tale med os.
Billedet er et godt eksempel på hvordan man kan opleve synkronitet imellem hvad vi ser og hvad vi tolker at personen indeholder af værdier.

Læs mere om vores “Personal-Power-Leap-Forward” lederudvikling-forløb på: http://sogard-hoyer.dk/produkter/lederudvikling/
I forløbet bruger vi netop fotografiet som snapshot og fastfrysning af virkeligheden, for at vi kan analysere på hvordan omgivelserne ser og tolker dig, og igennem coaching arbejder med hvordan man kommer i synk med sin indre værdi.

Medarbejderfotos – en central del af corporate identity

Medarbejderfotoet er nok det billede der ses og bruges mest i det daglige, og medvirker ubemærket til at være en spejling af virksomheden og den måde virksomheden vil fremstå over for sin omverden.

Selvom man i portrættet kun ser fragmenter af attitude, tøj, baggrund, lyslægning, farvestyring osv., er de fragmenter alligevel alle med til at give os et signal om den modernitet og dynamik der hersker i virksomheden – og hos de ansatte.

Medarbejderportrættet er ideelt set på denne måde spydspids for visualiseringen af virksomhedens kompetencer, troværdighed og visuelle identitet.

Medarbejderportrættet skal derfor helst:

– udstråle faglig kompetence og professionalisme
– vise imødekommenhed, troværdighed og samarbejdsvilje
– vise noget af mennesket
– i sit øvrige visuelle udtryk være et billede på virksomheden, den måde den ser sig selv på og vil opfattes af sin omverden
Altså en blanding af noget professionelt og noget menneskeligt i en bevidst fastlagt visuel ramme, i tilknytning til virksomhedens øvrige corporate materiale.

Mestres dette, kan medarbejderfotoet blive en ubemærket visuel ambassadør for virksomhedens profil af tillidsvækkende faglighed, når billedet typisk bruges i en ny kontakt-situation eller ellers er en del af de første direkte materialer som en ny relation møder.

En styring af virksomhedens visuelle identitet i dette niveau, viser en virksomhed med format, der har styr på detaljerne i alt hvad den gør.

Hvordan opnår man det?

Det gør man gennem bevidst brug af de signaler som billeder rummer, ved valg af :

  • baggrund
  • lyslægning
  • fremtoning og påklædning
  • farvestyring
  • styring af fotograferingen så den er reproducérbar
  • brug af en fotograf der kan håndtere de subtile små mekanismer hos personer der ikke er vant til at blive fotograferet

Derigennem kan man opnå et professionelt fagligt billede med et menneskeligt ansigt, fastholde det fotografiske udtryk og opnå homogenitet i billederne uafhængigt af tid og lokalitet, og i billedmaterialet være sammenhængende med corporate identity.

Desuden skal man sørge for at billederne ligger i :

  • færdigskårne udsnit og formater, der passer til det oftest forekommende brug
  • er let tilgængelige for den enkelte medarbejder at få fat i

Derved opnåes at denne del af corporate materialet kan komme i højest mulige anvendelse også udadtil, så fx. tilbudsdokumenter bliver mere vedkommende med billeder af teamet i.

Hvilket udtryk skal jeg vælge på mit portræt?

Mange spørger mig: “skal jeg  smile på billedet?”

Det er der lette og komplekse svar på. Det simpleste svar er: “smil og verden smiler til dig”, eller “det kan du selv bestemme for det er jo dit billede”.

Det næste svar er et modspørgsmål: “hvad skal du bruge billedet til, og hvad skal du fortælle med det?”, hvorefter man er henne i en samtale med de komplekse svar.

Et portræt du skal bruge i arbejdssammenhænge, skal oftest bruges i nye kontaktsituationer, og derfor har du brug for at signalere mange ting på én gang: at du har troværdighed, kompetence, samarbejdsvilje og menneskeligt overskud. Samtidig skal billedet også gerne være en god ambassadør for hele virksomhedens profil og værdier. Og derfor er det også pludselig hele billedet, der er en del af signalgivningen: hvordan er du klædt?, hvordan er din positur?, hvordan holder du hovedet?, hvad sker der i dine øjne?, hvilken fysisk ramme står du i, hvad sker der i baggrunden? osv. Det er her der bliver trukket en streg imellem det balancerede bevidste forretningsportræt med et lille menneskeligt glimt i øjet, og det private billede, hvor man skal bare se brandhamrende godt ud og stå på en alpetop, for at kunne være med i facebooks glitterunivers.

Og det er hér den professionelle erhvervsfotograf, med sine billeder og kundskaber adskiller sig fra andre. For der kan ligge en forretningsmæssig beslutning i, hvilke signaler lederen skal afgive, ved publikationen af billedet. Og hvor arbejdende man skal se ud. Er der grund til at være glad eller koncentreret i forhold til den opgave der ligger foran os som virksomhed og ledelse, og i forhold til det vi har præsteret hidtil? Og hvordan ønsker lederen at fremstå og blive forstået af sin omverden både internt og eksternt? Efter svar på det, er det opgaven for fotografen, at finde den rette balance mellem de billedelementer der indgår, og trylle det rette udtryk frem hos personen.

Så jeg er som fotograf ofte i den situation, at jeg først må vide hvad virksomhedens og lederens situation er, hvorefter vi vælger våben i forhold den signalværdi vi ønsker at opnå + at der skal doseres en god portion beherskelse af den menneskelige situation for fotograferingen, så det hele går op i en højere enhed. Så der ligger overvejelser i påklædningens udtryk, baggrundens signaler, personens positur, beskuerens vinkel til personen, personens ansigtsudtryk, lysindfald, farveholdning, kontrastforhold, hudtoner og fotostil i billedet som helhed osv., før vi er det rette sted med, hvad vi vil afgive af signaler i billedet – alt sammen selvfølgelig fanget og udtrykt på en ubesværet måde…

Derfor er portrættet det letteste og samtidig det sværeste motiv man kan give sig i kast med. Alle elsker at se på mennesker, men ofte aflæser vi i billedet signaler vi ikke selv er klar over – og tillægger mennesket de værdier. Så det skal vi tage nogle valg på. Og svaret på det simple spørgsmål, om man skal smile på billedet, kan trække ud i en længere snak om det rette valg af komponenter i billedet. Jeg er med min erfaring som professionel erhvervsfotograf og min uddannelse i markedsføring og NLP, klar til at give kvalificeret svar på spørgsmålet – og udføre det med ubesværet præcision bagefter. Det er da nemt nok at tage billeder, tænker folk så når de ser det. Ja ok, men lad hellere en professionel fotograf gøre det.